To værfter vil bygge færgen til den nye Marstal - Rudkøbing rute.

Hvide Sande Værft på den jyske vestkyst og Søby Værft på Ærø er med i opløbet om at komme til at bygge den nye hybridfærger, der skal betjene ruten mellem Rudkøbing på Langeland og Marstal på Ærø. Det skriver fagbladet Søfart. ÆrøXpressens direktør Leif Jensen siger til bladet, at den nyhe færge skal have plads til 196 passagerer om sommeren og 98 passagerer i vintersæsonnen. Herudover bliver der plads til 32 biler. Ifølge Leif Jensen pågår der forhandlinger med Rederiet Færger, der efter det oplyste skal drive skibet i praksis. I forbindelse med den genopstående rute skal der også investeres i et nyt færgeleje i Rudkøbing. (Kilde. Søfart).