Sømænd bydes varmt velkommen på de danske havne

Livet til søs kan være barskt for selv de mest hårdføre sømænd, og derfor foregår der et stort – og ofte ukendt – socialt arbejde blandt de tusindvis af sømænd, som hver år lægger til kaj i de danske havne. Det sker bl.a. igennem velfærdsorganisationen Seaman Aalborg, som hver dag besøger de skibe, der anløber Aalborg Havn. 

Arbejdet som sømand er hårdt, tonen på skibet kan være barsk, og familien er langt væk. Man lever under små forhold og er væk hjemmefra i op til ni måneder ad gangen med sporadisk adgang til telefon og wifi undervejs. Men heldigvis er der organisationer rundt omkring i de danske havnebyer, som gør et stort arbejde for, at de sømænd, der kommer til havnene, føler sig taget godt i mod.

Det gælder bl.a. velfærdsorganisationen Seaman Aalborg, hvor en velfærdsmedarbejder hver dag besøger de skibe, som er ankommet til Aalborg Havn. Søfolkene bliver budt varmt velkommen og tilbudt hjælp til praktiske og personlige behov. En af medarbejderne i Seaman Aalborg er Carsten Schmidt. Han er dagligt til stede på havnen med udskrifter af de seneste aviser fra sømændenes hjemlande samt telefon- og internetkort, så de nemt kan få kontakt til familien derhjemme.

Han tilbyder desuden kørselsservice mellem havnene og Sømandsklubben på Hotel Aalborg (det tidligere Sømandshjem), hvor der er fri adgang til bl.a. gratis wifi, sauna og billard, og mulighed for at gå en tur rundt i byen. Seaman Aalborg tager også på sygebesøg og står til rådighed, hvis nogen har brug for en snak om livet.

- Sømandsklubben er ofte et tiltrængt pusterum fra livet på havet og en mulighed for at komme lidt væk fra de vante omgivelser på skibet. Nogle gange har man bare brug for at tale med nogen, som man ikke går op og ned ad hver dag, fortæller Carsten Schmidt.

Filippinske sømænd på danske farvande
I år har der i gennemsnit været 20 besøgende i Sømandsklubben om ugen, hvoraf mange er kendte ansigter, der kommer tilbage, hver gang de er i byen. Det gælder bl.a. sømænd fra fragtskibet Danavik, som sejler med cement primært på de danske farvande. Besætningen består hovedsageligt af filippinske sømænd, hvilket ikke er et usædvanligt syn på fragtskibe i dag:

- For rigtig mange filippinske familier er det en tradition, at mændene bruger minimum 10 år af deres arbejdsliv til søs, fordi lønniveauet på skibene, især de vestlige, er meget højere end i hjemlandet. De betaler en høj personlig pris ved at være væk fra familien i lange perioder ad gangen, men får til gengæld nogle økonomiske muligheder, som ellers ville have været uden for rækkevidde, siger Carsten Schmidt.

Høj løn gør drømme til virkelighed
Spørger man et par af de filippinske sømænd på Danavik, får man også indtrykket af, at de goder, som følger med arbejdet som sømand, opvejer de negative sider af livet til søs. Det gælder fx for Hernando Balacia på 29 år, som har været sømand de sidste seks år og har en kone samt en datter på tre år hjemme på Filippinerne.

Hernando Balacia sejler seks måneder ad gangen, hvorefter han er hjemme i to-tre måneder, før han sejler ud igen. Han synes ikke, at savnet af familien er så stort nu til dags pga. Facebook og Messenger, som gør, at han ser og taler med dem næsten hver dag – i hvert fald når han sejler i Europa, hvor der er forholdsvist let adgang til internet.

Han nyder sit arbejde, som indebærer vedligehold af skibet, og at han får lov at se verden ”gratis” – og han er især glad for at lægge til kaj i Aalborg, hvor han ofte benytter Sømandsklubben på Hotel Aalborg eller mødes med herboende filippinere:

- Det kan være godt at komme lidt væk fra skibet, så man kan slappe af, få tanket op igen og se nye ansigter, siger Hernando Balacia.

Danskere er meget venlige
Selvom det er rart at komme af borde, så påpeger han dog, at han virkelig godt kan lide sit job, og at han regner med at være sømand i mange år fremover. Lidt lige som hans kollega Ben Hur S. Palacay, som i en alder af 42 år allerede har været sømand i de 23.

- Der er rigtig mange penge at tjene som filippinsk sømand, og gennem mit arbejde er jeg i stand til at sørge godt for min familie og se mine drømme gå i opfyldelse. Vi har netop bygget et nyt hus og købt en helt ny bil, siger Ben Hur S. Palacay.

Han er gift og har fire børn, hvoraf den mindste kun er godt halvandet år gammel. Selvom internettet gør det muligt at have daglige kontakt, indrømmer han gerne, at det er stort savn ikke at være hos familien, mens børnene er helt små. Det hjælper lidt, når man så møder et venligt ansigt på havnen, og det gør man især i Danmark:

- Der er mange steder i verden, hvor folk er ligeglade med os sømænd, men i Danmark møder vi stor venlighed. Danskere tager altid godt imod os filippinere. ”Maraming salamat”, som det hedder på filippinsk – tusind tak skal I have, slutter Ben Hur S. Palacay.

Hoteloverskud går til velfærd
Seaman Aalborgs velfærdsarbejde er kun muligt, fordi flere organisationer bakker op økonomisk, og de tre største sponsorer er Hotel Aalborg, Aalborg Havn A/S og Handelsflådens Velfærdsråd. Hvad de færreste ved, så er Hotel Aalborg et non-profit hotel, hvor overskuddet fra hoteldriften går primært til det sociale velfærdsarbejde på havnen. Så selvom hotellet ikke længere fungerer som et traditionelt sømandshjem, har det stadig sin berettigelse via Seaman Aalborg, som gør en stor forskel for de mange sømænd, der kommer til byen hvert år.