Veteraner støttes med populær koncert i Holmens Kirke i København

Koncerten finder sted lørdag d. 16. november 2019 kl. 15:30 i Holmens Kirke, Holmens Kanal, København og er gratgis for alle. Det oplyser Støt Soldater & Pårørende formanden Lotte Kolind.

Dørene åbnes for publikum kl. 15:00. Det er foreningen STØT SOLDATER & PÅRØRENDE (www.ssop.dk), der arrangerer koncerten sammen med Hjemmeværnets Musikkorps København. SSOP er primært baseret på frivillig arbejdskraft. Foreningen arbejder hver dag på at yde støtte og opbakning til bl.a. sårede soldater, deres børn og soldaternes pårørende. Der er fokus på veteranernes børn, og der har de sidste fem år været afholdt SSOP-camps for dem. Koncerten er højtidelig, men samtidig også festlig, og i år vil musicalhits fylde ret meget. Det bliver musicalsangeren og skuespilleren Pernille Petersson, der går på ”scenen” – ledsaget af 40 musikere fra Hjemmeværnets Musikkorps København.

I løbet af koncerten bliver der plads til, at børn som har deltaget i SSOP-camp 2019 får lejlighed til at fortælle om deres oplevelser. Pernille Petersson og Musikkorpset har lavet flere koncerter sammen. Pernille Petersson er i øvrigt kendt fra mange af de helt store musicals – senest ”Den Evige Ild” på Bellevue Teateret. Hun har tidligere haft stærke roller i musicals som fx ”Chess”, ”Jordens Søjler”, ”Atlantis”, ”Miss Saigon” og ”Mamma Mia”. Pernille Petersson arbejder også som sangunderviser i ”Vocalhouse” og sanglærer på Skuespillerakademiet. Når man besøger ”Bakken”, vil man også kunne træffe hende som skuespiller blandt ”Korsbækfamilien”.

SSOP og musikkorpset håber på, at der vil møde publikum fra såvel Storkøbenhavn som det øvrige Sjælland. Koncerten er gratis, men publikum har mulighed for at efterlade ”en lille skilling” efter koncerten. Efter koncerten inviteres publikum til reception. Små som store bidrag modtages med taknemmelighed, og indkomne beløb går til foreningens støttearbejde.

Støt Soldater & Pårørende Formand Lotte Kolind e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 5163 0640
Hjemmeværnets Musikkorps København Musikbefalingsmand Bo Hegner e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 2065 4048

Kontakt

Landskontoret: 

Trondhjemsgade 5 kld. 
2100 København Ø 

Telefon: 33 15 28 86 
Telefontid: Mandag og fredag kl. 10-14

E-mail: landskontoret@marineforeningen.dk