Entreindtægten fra H. K. H. Prins Joachims fødselsdagskoncert den 3. juni 2019 går til en humanitær organisation.

H. K. H. Prins Joachim fylder 50 år til juni. Fødselsdagen markeres blandt andet med en fødselsdagskoncert mandag den 3. juni 2019 kl. 1930 i parken ved Sølyst i Klampenborg nord for København.

En række kunstnere er gået sammen om denne fødselsdagsgave og Prins Joachim har takket ja til eventen. Koncerten er åben for alle. Samtidig vil Prinsen invitere repræsentanter fra sine protektioner og samarbejdspartnere til koncerten.

Det er Prins Joachims ønske at entréindtægten fra koncerten tilfalder en humanitær organisation.Under koncerten kommer Prinsen på scenen for selv at offentliggøre hvilken organisation han har betænkt med beløbet. Koncertens program som er blevet til i samarbejde med Prins Joachim, afspejler Prinsens store kærlighed til den klassiske musik. Der vil være opera, kammermusik, kormusik, danske sange men også indslag med pop, skuespilleren Susse Wold vil læse digte af Prins Henrik, og koncerten slutter med at alle i fællesskab synger H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”. (Kilde: Arrangør af koncerten -  Jens-Christian Wandt)

Kontakt

Landskontoret: 

Trondhjemsgade 5 kld. 
2100 København Ø 

Telefon: 33 15 28 86 
Telefontid: Mandag og fredag kl. 10-14

E-mail: landskontoret@marineforeningen.dk