Hvide Sande Shipyard A/S bygger ny hurtigfærge til ruten Marstal-Rudkøbing.

Bestyrelsen for ÆrøXpressen A/S har nu løftet finansieringsforbeholdet i nybygningskontrakten med Hvide Sande Shipyard A/S, som blev indgået den 8. maj. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Dette betyder, at den ny hurtigfærge til ruten Marstal Ærø til Rudkøbing på Langeland bliver realiseret. Byggeriet sættes i gang omgående, med forventet levering i efteråret, 2019. Finansieringen af færgen og tilhørende landfaciliteter er hovedsagelig fremskaffet ved lån gennem Danmarks Grønne Investeringsfond og Ringkøbing Landbobank, og ved tegning af mere end 1.250 folkeaktier fra investorer i ind- og udland. Den nye aktieemission, der blev startet i starten af denne måned fortsætter for fuld styrke.

Ifølge pressemeddelelsen opfordrer bestyrelsen alle interesserede til at tegne aktier i ÆrøXpressen A/S for dermed at styrke selskabets likviditet.