Regeringsudspil til forsvarsforliget 2018-2023 styrker Søværnet.

Regeringens oplæg til det nye forsvarsforlig indeholder flere positive elementer for Søværnet. Søværnets rolle i Østersøen og i den nordlige del af Rigsfællesskabet forslåes således opgraderet. Eksempelvis foreslår regeringen en udrustning af Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længere-rækkende missiler (SM2 og SM6), som forsvar mod fjentlige fly og flere typer missiler. Regeringen foreslår også, at fregatterne udrustes med sonar og anti-torpedosystem og de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

Regeringen ønsker ligeledes en relevant tilstedeværelse i Arktis. I udspillet skriver de således: Arktis og Grønland er en central del af Rigsfællesskabet, og klimaforandringer og den forøgede aktivitet i Arktis nødvendiggør en øget tilstedeværelse og overvågning. Samtidig er det en prioritet af fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

Forsvarets fortsatte stærke engagement i Arktis skal sikres gennem:

A: Viderførelse i den kommende forligsperiode af Arktis-aftalen fra 2016, således at Forsvarets tilstedeværelse, overvågning og redningsindsatser fortsat styrkes.

B: At afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse i de grønlandske farvande samt til oprydning efter tidligere amerikanske militær tilstedeværelse i Grønland.

C: At styrke mulighederne for grønlandske unge til at aftjene værnepligt i Danmark og på Søværnets skibe i Nordatlanten.

D: At tilbyde grønlandske 9. klasseelever at komme i erhvervspraktik i regi af Arktisk Kommando.

 

Sammen med Grønland og Færøerne skal Forsvaret fortsat sikre fælles interesser mod Nord, så Rigsfællesskabet også i fremtiden står stærkt. (Kilde: Forsvarsministeriet oktober 2017)