Permanent udstilling om søminer og torpedoer ved Sea War Museum Jutland i Thyborøn.

Torsdag den 14. septebmer 2017 kl. 1400 åbner en ny permanent udstilling om søminer og torpedoer ved Sea War Museum Jutland i Thyborøn. Udendørsudstillingen i museumsgården er første del af en udstilling om søminer, som vil vise forskellige minetyper, hvor minerne blev udlagt, og noget om hvordan de efterfølgende blev fjernet igen ved minestrygning og desarmering. Det er en helt særlig udstilling  og historie, som ikke fortælles mange steder, fortæller museumsdirektør Gert Normann Andersen, der selv forestår åbningen af udstillingen.