Netværk af pårørende til Krigssejlere under 2. Verdenskrig er under etablering.

Tre pårørende til danske krigssejlere i den allierede handelsflåde under 2. Verdenskrig er gået samnmen om at oprettet et netværk for pårørende til de godt 6.000 danske søfarende, der i perioden 1939 til 1945 gjorde tjeneste i den allierede Merchant Marine. - I første omgang ønsker vi blot at skabe et netværk af pårørende, oplyser de tre initiativtagere Kis Bødker, Ann Nørregaard og Anne Bay Paludan i deres første netværksbrev og uddyber: - Desuden overvejer vi at deltage i forskellige arrangementer om krigssejlere, holde foredrag, samle informationer om lokale arrangementer, lokale mindesmærker og arkiver, og på andre måder sørge for, at mindet om krigssejlerne ikke dør.

Netværket har siden marts 2017 fået 30 deltagere.

Tirsdag den 29. august indvies kunstneren Per Arnoldis monument ”Sortladne Hav” i Mindelunden ved Ryvangen i Hellerup. 72 år efter krigsafslutningen får de omkring 1.850 danske sømænd, der døde i kampen for Danmarks frihed, endeligt et mindesmærke i lunden sammen med de omkring 850 danske modstandsfolk, der siden krigsafslutningen årligt bliver mindet og hædret på dette sted.

I den forbindelse håber netværksgruppen, at mange pårørende møder frem i Mindelunden. Intereserede er meget velkommen til at mødes som formiddagen den 29. august 2017 kl. 1030 til lidt morgenmad eller brunch på Hellerup Klub Brasserie, Strandvejen 203 i Hellerup. - Her kan vi dele fortællinger om vores krigssejlerfamilier og diskutere, hvad vi i netværket kan gøre for at bevare erindringen om deres indsats, lyder det fra de tre initaitivtagere.

For at få nogenlunde styr på deltagerantallet må man gerne sende en mail til Anna Bay Paludan: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på telefon 32952352.